Tag med på kursus om ESG i bygge- og ejendomsbranchen, og bliv blandt andet klogere på hvordan jeres virksomhed kan rapportere og kommunikere om jeres ESG- og bæredygtighedsindsatser.  


Som virksomhed i en branche, der bidrager til et tungt klimaaftryk i Danmarks samlede CO2-udledning, er det nødvendigt at være bevidst om virksomhedens profil og bæredygtigheds strategi. 
Klimaaftrykket i branchen betyder, at myndigheder og kunder i stigende grad efterspørger løsninger, der kan mindske dette aftryk – både gennem viden om klimaaftrykket på bygninger og brugen af cirkulære løsninger. Dette inkluderer også det opdaterede bygningsreglement vedrørende klimaaftrykket for hele bygningens levetid.

ESG (Environmental, Social, and Governance) tilbyder en ramme til at hjælpe virksomheder med at identificere og håndtere potentielle risici, herunder juridiske, sociale og miljømæssige risici, samtidig med at sikre, at virksomheden er forberedt på nye love og reguleringer. Samtidig kan en øget forståelse og løbende implementering af ESG give markante konkurrencefordele, da investorer og kunder i stigende grad søger virksomheder, der tager ansvar for deres ESG-indsats.

På kurset vil underviser
Carina Hedemark, indehaver af ESG Management, introducere ESG og gå i dybden med, hvorfor det ikke kun er relevant, men i høj grad nødvendigt at implementere, uanset hvilken rolle din virksomhed spiller i byggebranchen.
Dette inkluderer blandt andet trends, markedskræfter og ikke mindst nuværende og kommende lovgivning samt, hvad det vil kræve af jer, uanset om I er omfattet af denne lovgivning, eller om jeres kunder og samarbejdspartnere er det.


På dagen vil Carina blandet andet komme ind på: 
  • ESG som vigtigt værktøj i virksomheden
  • De vigtigste og mest relevante ESG-emner i bygge- og ejendomsbranchen
  • Den bæredygtige forretningsmodel - hvordan ser den ud i jeres virksomhed? 
  • Få inspiration til hvordan I kan rapportere og kommunikere jeres ESG- og bæredygtighedsindsatser

I løbet af dagen bliver der god tid til at netværke med de andre kursusdeltagere. 
Kurset foregår i lækre rammer på hotel Scandic Spectrum i hjertet af København. 
Dagen starter med morgenmad, efterfulgt af kursus. Undervejs er der kaffepauser og lækker frokost.

Der er 25 pladser til kurset. 

 

Praktisk information: 
Dato og tidspunkt: 18. januar kl. 8.30 - 15.30
Sted: Scandic Spectrum, Kalvebod Brygge 10, 6. sal, 1560 København V


Pris:
Medlemspris: 3800. kr. ekskl. moms 
Ikke-medlemspris: 4800 kr. ekskl. moms 
Inkluderet i prisen er fuld forplejning hele dagen. 

Tilmeldingsfrist er 15.1.2024.
Spørgsmål til kurset kan sendes til Pernille fra sekretariatet på
pb@byggesoc.dk.


Tilmeldingen er bindende. 
Det er muligt at ændre navn på deltageren.
Sidste dag for tilmelding er overskredet. Kontakt venligst arrangøren

Kursus: ESG og bæredygtighed i byggebranchen

roomScandic Spectrum
Kalvebod Brygge 10, 6 sal, 1560 København
Danmark

Byggesocietetet